23 apr. 2026

Gratis RSV-vaccination til gravide fra 1. maj 2026 til 1. januar 2027

Gratis RSV-vaccination til gravide fra 1. maj 2026 til 1. januar 2027

    • Gratis RSV-vaccination tilbydes til gravide med vaccinen Abrysvo® fra 1. maj 2026 til og med januar 2027.
    • Vaccination anbefales i graviditetsuge 32 ved den tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge.
    • Der anbefales mindst to ugers interval mellem kighoste- og RSV-vaccination.

     

  • Sæsonen for gratis RSV-vaccination til gravide starter den 1. maj 2026.

    Tilbuddet omfatter gravide i uge 32 med termin fra juli 2026 til og med marts 2027. Programmet løber derfor i denne sæson fra 1. maj 2026 til og med januar 2027. Ved at vaccinere gravide med termin fra juli til og med marts, beskyttes de børn, som enten fødes i eller er helt små i RSV-sæsonen, som primært forekommer i efterårs- og vintermånederne.

    Vaccination kan administreres fra graviditetsuge 24 til og med uge 36 (35+6), men anbefales givet som led i tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge, dvs. cirka i graviditetsuge 32.